Press Release

Fredag, August 31, 2007

Ny virksomhed i Helsingør støtter amatøridrætten

Ibas, der er nytilflyttet virksomhed i Helsingør, er blevet sponsor for lokale skatere.

Skatere og avanceret computerteknologi, som Ibas beskæftiger sig med, har umiddelbart ikke meget med hinanden at gøre, men ” Vi synes, det er vigtigt som virksomhed, at vise lokalt engagement og interesse. Derfor har vi udover at støtte Elite 3000 også valgt at støtte et par lokale skatere, fordi vi mener, at det er vigtigt, at der i en kommune af Helsingørs størrelse er en bred vifte af idrætstilbud for de unge. Vi synes der mangler noget for den gruppe af unge, der ikke kan eller vil benytte idrætsklubbernes tilbud. Vi følger derfor med interesse sagen om Multiparken, og håber snart at se den blive realiseret, så de unge kan få et sted at mødes og udfolde sig” udtaler direktør Henrik Andersen, Ibas.

De to unge skatere der er blevet sponsoreret håber også, at der snart bliver mulighed for at de kan prøvekøre de nye skateboards på lokal grund. Som det er nu må de tage til Helsingborg eller til Københavnsområdet for at finde steder de kan skate. Og når man er henholdsvis 11 og 12 år er det både dyrt og besværligt.