Press Release

Torsdag, Februar 1, 2007

Enklere og hurtigere at ”fremtrylle” tabte e-mails

Nu lancerer Ibas en ny og forbedret version af Kroll Ontracks populære værktøj til rekonstruktion af e-mail. Ontrack PowerControls 4.2 understøtter nu også Microsoft Exchange 2007 og gør det både enklere og hurtigere at rekonstruere tabte elementer.

- Tretten museklik og to minutter er alt, hvad der skal til for at rekonstruere en enkelt e-mail, en enkelt aftale eller en hel postkasse i et Microsoft Exchange miljø. Hurtigere eller bedre kan det ikke gøres. Power Controls er fortsat markedets bedste rekonstruktionsværktøj til Exchange, og med den nye version understøtter Power Controls nu også Microsoft Exchange 2007, siger Henrik Andersen, produktchef i Ibas.

For administratorer og IT-ansvarlige, som allerede bruger Exchange 2007, er dette godt nyt. Foruden tidsbesparelser og bedre ydelser på selve rekonstruktionen byder Ontrack PowerControls 4.2 også på bedre visning samt avancerede søgemuligheder. Den opgraderede version støtter også Microsoft Outlook 2007, ud over at den selvfølgelig indeholder alle funktioner og fordele fra tidligere versioner.

- Lanceringen viser, at vi mener det alvorligt med vort ønske om at tilbyde et bredere sortiment af rekonstruktionsprodukter til vore kunder. Et stort antal virksomheder og Exchange-administratorer bruger vore produkter til at rekonstruere tabte e-mails, og det er derfor vigtigt, at brugerne oplever vore produkter som tidsbesparende,og pålidelige, siger Henrik Andersen, produktchef i Ibas AS.

Eksisterende Ontrack PowerControls-kunder, som vælger at migrere til Exchange 2007, kan have fuld tillid til, at Ibas støtter den nye platform, samtidig med at de kan få glæde af alle de fordele, som altid har kendetegnet Ontrack PowerControls.

Ontrack PowerControls kan afvikles fra en Windows baseret PC.Alternativt kan produktet installeres direkte på Exchange 2007-serveren. Uafhængigt af, hvilken konfiguration der vælges, er Ontrack PowerControls kompatibel med den nye Exchange 2007 64-bit-arkitektur.

Ontrack PowerControls bruges af IT-ansvarlige til hurtigt og enkelt at kunne søge efter, kopiere eller genoprette e-mails enkeltvis, hele eller dele af e-postkasser fra enhver tidligere komplet sikkerhedskopi, demonterede databaser og lagringshukommelser. Produktet skærer betydeligt ned på den tid, der bruges på rekonstruktion, og alligevel er ændringer ikke nødvendige hverken på eksisterende Exchange-servere eller backup-arkitektur. Ontrack PowerControls eliminerer faren ved ufuldstændig backup, og ved hjælp af avanceret søgefunktionalitet skæres den tid, det tager at lokalisere alle e-mails, ned til et minimum. Ontrack PowerControls eliminerer desuden behovet en ekstra Exchange-server til rekonstruktion.