Press Release

Mandag, December 7, 2009

2009 mest opsigtsvækkende datatab er kåret!

Har du prøvet at rive dig i håret i frustration over at have mistet vigtige data på din PC i år? Så er du ikke alene. Ibas har samlet de 10 bedste historier over datatab i 2009 - og fællesnævneren er, at alle utroligt nok endte godt. På toppen troner et datatab fra 24. etage.

Ibas er en del af det globale selskab Kroll Ontrack, og hvert år sammensætter Kroll Ontrack top 10-listen med uheldige job fra hele verden.

Hvert år nominerer vores Ontrack Data Recovery-eksperter historier der demonstrerer, at datatab kan hænde når som helst og kan have sit udgangspunkt i mange forskellige situationer.

- Top 10-listen og dens historier er forsåvidt morsomme, men for ejeren som oplever at miste uerstattelige data er det altid tragisk. Datatabene fra 2009 giver imidlertid håb til alle, som pludselig befinder sig i en håbløs datatabende situation. Det er nemlig fuldt muligt at genskabe værdifulde data, selv om man frygter de er gået tabt. Årets vinder ville helst have haft, at det ikke havde været muligt, siger Henrik Andersen, Country Manager for Ibas Danmark.

Dette er de 10 mest utrolige datatab-ulykker og datarekonstruktioner i 2009:

10. plads – Et billede er mere værd end tusinde ord
Vores kunde var på ferieudflugt med sit kamera, og han mødte en fremmed, der stod og betragtede et naturfænomen. Vores kunde forevigede fænomenet og lovede at sende billedet til den fremmede. Vel hjemme reformateredes SD-kortet ved et uheld, og alle billeder blev slettet. Kroll Ontrack tog jobbet med at kalde billederne frem. Det fænomenale billede kunne snart sendes med e-mail til den fremmede...

9. plads – Katten og musen
En familiekat erstattede musen i katten-efter-musen-leg med strømkablerne til familiens USB-harddisk. Harddisken faldt på gulvet, og Kroll Ontrack fik opgaven med at genkalde de digitale familieminder, som lå på harddisken. Det lykkedes og både minder og katten overlevede....

8. plads – Dårlig dag på arbejdet
En bærbar computer blev kastet ud fra 2. sal i en kontorbygning. Vi fik ikke kendskab til grunden... Den bærbare computer med indhold af data dømmes til evig hvile hos et andet recovery selskab, men Kroll Ontrack blev dem der til slut genoplivede den bærbare computer. Vi har ikke kendskab til, om den ansatte også overlevede.

7. plads – Dårlig tid
Flere kan sikkert genkende 7. pladsen. Hvem har ikke kørt hjemmefra med tegnebog, mobiltelefon eller en bærbar computer på biltaget? Vores kunde gjorde det effektivt. Den bærbare computer faldt af biltaget i første sving og ramte en husvæg. Vores eksperter fik opgaven med at genoprette de mistede data og fik slynget sagen sikkert i mål.

6. plads – Slagsmål på arbejde
Som et resultat af et slagsmål mellem to kollegaer i IT-afdelingen faldt en server ud af serverskabet! Da slagsmålet stoppede, havde serveren fået alvorlige skader. Heldigt for slagsbrødrene kunne forretningskritisk information rekonstruktureres i sin helhed, og venskabelige samtaler skal nu begyndes i IT-afdelingen.

5. plads - Fartdæmper
En fotograf var på tur med sin nye motorcykel. Desværre for ham gik sidetaskerne løs, da han kører over en fartdæmper i alt for høj fart. Tasken med kamera dansede hen over vejen og landede i en lille sø ved siden af vejen. Trods alvorlige bump og søvand fk eksperterne reddet data.

4. plads - Hundeopkast i bærbar computer
En familiehund spiste et stykke halvoptøet kød, som den nappede fra køkkenbordet, hvor også familiens computer var placeret. Hunden blev dårlig og kastede op på computeren. Ikke helt sædvanlig fangst mellem tasterne – men det lykkedes at få gjort rent «bord» og få oprenset data.

3. plads - Ridetur
En ridetur endte brat med et fald fra hest. Desværre for rytteren blev hans kamera knust. Memory card kunne ikke læses i kortlæser, og billeder lod sig ikke overføre til computer. Kroll Ontrack blev rytterens sidste udvej.

2. plads – Druknet computer
En computer til sejlbåde faldt overbord og druknede på 61 meters dybde. Efter mange redningsforsøg genfandtes computer efter 6 måneder. 99% af data blev renvasket af Kroll Ontrack.

1. plads – 12. etage burde være nok....
Da betjente fra det Norske Økokrim gennemførte en razzia hos en formodet økonomisk kriminel i det centrale Oslo, blev den formodede kriminelle så forskrækket og bange, at han mistede sin bærbare computer, da han i forsøget på at undvige skulle hoppe fra sin egen altan til naboens. Den bærbare computer fløj fra 12. etage og direkte ned i asfalten. Alle data blev overleveret til det Norske Økokrim efter rekonstruktion hos Kroll Ontrack - 12. etage var ikke nok!