Press Release

Torsdag, Januar 31, 2013

Datatab i virtuelle miljøer

Selvom virtualiseringsteknologien har ændret it-scenariet er datatab og datakriser er ikke uundgåelige. Har vi taget det med betragtningen?

Af Henrik Andersen, landechef Ibas Danmark

Virtualiseringsteknologien har revolutioneret it-branchen og leveret på løfter om nedskæring af udgifter til hardware og facility management. Og vi har stor tiltro til teknologien. Men hardwarefejl og datatab i den virtuelle verden kan have enorme konsekvenser for din virksomhed. Tabt arbejdstid, nedsat produktivitet, svækkelse af omdømme og utilfredse kunder er nogle af eksemplerne, når systemerne kollapser. Faktisk er andelen af menneskelige fejl steget med overgangen til det virtuelle system, og det betyder, at seks ud af ti fejl i det virtuelle miljø i dag skyldes mennesker og ikke maskinen. Og er vi forberedte på det?

Men oftest er det ikke maskinens skyld, når der opstår fejl i det virtuelle miljø. Det virtuelle miljø er så komplekst, og det kræver specialiserede færdigheder og viden fra både it-medarbejderne og ledelsen. Og faktum er, hvis det gribes forkert an, kan virtualisering ikke alene skabe afbrydelser i arbejdet, men også deciderede data-katastrofer. Og derfor er det altgørende, at du er forberedt.

Det typiske scenario

Andelen af menneskelige fejl er steget med overgangen til det virtuelle system, og det betyder, at seks ud af ti fejl i det virtuelle miljø i dag skyldes mennesket og ikke maskinen. Dertil kommer hardware-fejl som oftest er en følge af dårlig håndtering, når først skaden er indtruffet. Og det skaber i virkeligheden de største udfordringer. For selvom virksomhederne i større grad end tidligere har gode kriseplaner, er det vigtigt, at det ikke bliver en sovepude. Uheld og kriser vil opstå, og det kræver mere end god planlægning og innovativ teknologi at komme helskindet igennem. Rutiner, godt samarbejde og klar ansvarsfordeling er altafgørende. Værdifuld genopretningstid bliver ofte tabt på gulvet, når it-afdelingen opdager, at vigtige back-up-filer ikke kan læses midt i en katastrofe. Og det må siges at være det værste tidspunkt at indse, at ens back-up ikke er god nok.

Et virtualiseringsdatatab kan derfor være en ren katastrofe for en virksomhed. Både økonomisk og omdømmemæssigt. Derfor er det helt afgørende, at virksomhederne er forberedte på potentielle katastrofer og nedetid.

Gode rutiner

Den bedste måde du som virksomhed kan beskytte din data på er ved at være velforberedt. Gennemtestet teknologi som er styret af fagkyndige personer, der forstår at løse problemerne, før de opstår. For faktum er, at hvis man fjerner den menneskelige risiko, forsvinder de fleste uheld i den virtuelle verden.

8 tips til din forberedelse

  • Hav udviklet nogle grundlæggende processer for, hvor lang tid der må gå, før et system er oppe og køre igen, data er genfundet, og forretningen kan køre videre
  • Sørg for, at du har den korrekte spejling af den eksterne lokation
  • Definer hvilke led i virksomheden, som er mindst sårbare over for nedetid og lav en prioriteret liste
  • Sørg for at udpege de personer, som er ansvarlige for at rykke på datatab og kriser, så alle ved, hvad de skal tage fat på, når krisen rammer
  • Vælg de rigtige back-up-løsninger, som kan håndtere jeres virksomheds specifikke fysiske og virtuelle behov og hav en detaljeret back-up-strategi for hver komponent i it-systemet
  • Få bekræftet, at sikkerheden hos jeres leverandør er i top, når sensitive data skal overføres
  • Få sikkerhed for, at jeres leverandør har systemer og processer, som taler sammen med jeres egen virksomheds processer
  • Sidst, men ikke mindst: hav en kriseplan, når jeres back-up fejler

Den enorme datavækst stiller fortsat nye og større krav til virksomhedernes processer, teknologi og strukturer. Gode, velovervejede planer er altafgørende for håndtering af datatab, nedetid og kriser, og dermed også, at de planer testes jævnligt. Og har I planlagt det rigtigt, kan I oftest komme ud af krisen uden de store ridser i lakken.