Komplekse lagringssystemer

Kompleksiteten i lagringssystemer

I et forsøg på at udvide kapaciteten på en filserver som støtter hundredevis af brugere, koblede IT-chefen på sygehuset et ekstern 14 diskers KABINET til RAID-kontrolleren som allerede blev benyttet som en del af et større disksystem.

Desværre, da han koblede det til det nye KABINET, blev den oprindelige RAID-konfiguration tabt - mere end 400.000 filer (ca 250 GB) af data gik tabt. IT-teamet forsøgte at gendanne, men da systemet endnu ikke var gendannet efter at have kørt hele natten, opdagede de bagefter at hele det gamle system var overskrevet.

Heldigvis klarede Ibas via remote data recovery at rekonstruere mere end 99 % af de 400,000+ filer fra det re-konfigurerede og overskrevet RAID-sæt.

Dette illustrerer et centralt paradoks: kompleksitet og raffinementet i nye lagringssystemer øges, men det gør også fejlraten i selve hardwaren, softwaren og ikke mindst i graden af menneskelige fejl.

Hvert år introduceres hundredevis af nye datalagringsprodukter og -teknologier som skal gøre processer hurtigere og administreringen nemmere, men med så mange alternativer som skal vurderes, skaber kompleksiteten nærmere en forvirring. Spørgsmålet de fleste IT-teknikere som har investeret hundredetusinder af kroner i state-of-the-art lagringsteknologi stiller sig er: Hvordan kan tab af data fortsat ske, og hvad kan jeg gøre med det?

Hvorfor fejler backup?

I en perfekt verden ville en virksomhed bygge sin lagringsinfrastruktur fra grunden af ved hjælp af nogle af de nye lagringsløsninger og standardisere på bestemte leverandører. Hvis alt forblev uændret, kunne utrolige resultater opnås.

Men i den virkelige verden er datalagring komplekst. Ingenting forbliver konstant - nyoprettet data skabes i et forrygende tempo mens nye regler, som for eksempel Sarbanes-Oxley og det nye EU regulativ for sletning af data, fremdriver ændringer i hvor længe data skal lagres. Eftersom virksomheder sjældent kan retfærdiggøre at starte datalagringen fra scratch, har de fleste en tendens til at lægge lagringsplads til i forskellige stadier - indføre nye elementer fra forskellige leverandører på forskellige tider – deraf øges kompleksiteten i datalagring.

Al denne kompleksitet kan føre til en række backup fejl, hvilket kan gøre virksomheder uforberedte til at håndtere konsekvenser af datatabssituationer. Dårlige backup medier er en almindelig fejlårsag. Hvis en virksomhed har sine sikkerhedskopier liggende på hylderne i årevis, kan båndene blive skadet og ulæselige. Dette er et normalt scenarie hvis sikkerhedskopierne ikke bliver lagret på den rigtige måde.

En anden grund til at sikkerhedskopiering mislykkes, opstår når virksomheder mister adgangen til den software som blev benyttet i sikkerhedskopieringen.

Det er også almindeligt at det er fejl i selve backupprocessen og rutiner som er for dårlige. Hvis man ikke tester sine rutiner før man virkelig er i nød, er det sandsynligt at mange får sig en stor overraskelse den dag den kritiske backup skal være redningen.

Hvad gør du når backup mislykkes?

Uanset hvor meget en virksomhed forsøger at få effektiviseret og sikret daglig drift med anskaffelse af ny teknologi, vil truslen om datatab altid være der. Når en time med nedetid kan føre til at millioner af kroner er mistet, vil det være lønsomt at have inkluderet data recovery i en disaster recovery plan. Så vil alle ressourcer vide rigtig førstehjælp, hvem som gør hvad og hvilke tiltag som skal sættes i gang. Husk at man bare får én chance for at redde kritiske data og det er essentielt at administratorer forstår hvornår man skal reparere, hvornår man skal restore og hvornår man skal rekonstruere data.

Reparere

Dette kan være så enkelt som at køre fil reparation værktøj (som fsck eller CHKDSK - fil reparationsværktøj som forsøger at reparere ødelagte koblinger i filsystemet). Men husk at vælge read-only modus først. Køres selve reparationen på et system med mange fejl kan man risikere at overskrive data og gøre problemet værre. Afhængigt af resultaterne af read-only diagnosen, kan administratoren beslutte at reparere eller restore. Hvis man finder en begrænset mængde fejl, er det sandsynligvis fint at fikse dem ved hjælp af reparationsværktøjet.

Vær opmærksom på at mærkelige lyde i harddisken betyder at du umiddelbart skal vælge datarekonstruktionsalternativet.

Restore

Det første spørgsmål en admin bør stille sig er hvor ny og opdateret deres sidste backup er og om en restore vil sørge for normal drift hurtigt. Der er ofte en betydelig forskel mellem data fra sidste backup og data fra point of failure, så det er vigtigt at have den forskel klar med det samme. En datarekonstruktion kan hjælpe hvis kritiske data aldrig er blevet sikkerhedskopieret. Et andet vigtigt spørgsmål er hvor lang tid det vil tage at fuldføre restore - hvis den tid er for lang må man se på andre alternativer. En endelig vurdering er hvor meget data de prøver at restore. Skal man restore flere terabyte med data, vil dette tage lang tid fra båndmedier.

Datarekonstruktion

Beslutningen om at rekonstruere data handler primært om hvor kritisk datatabet er og hvor lang nedetid man kan forvente at få – og har råd til.  Hvis man ikke har nok tid til at planlægge en restore bør man vælge datarekonstruktion. Datarekonstruktion er også den bedste metode hvis ens backup er for gammel eller at backup mediet har en fejl. Hvis data er kritiske, og i hvert fald hvis din virksomhed ikke kan klare sig uden data, skal man ikke tage nogen chancer.

Ring til Ibas for at få gode råd før du bestemmer dig for hvad du skal gøre. Du får bare én chance for at gøre det rette.

Gennem en række beslægtede systemopgraderinger og vedligeholdsprocesser, mistede advokatvirksomheden adgang til data som var lagret på virksomhedens NAS system. Efter at have startet en supportsamtale med producenten, blev det fastslået at datatabssituationen var meget mere kompleks end først antaget, og meget mere data var i fare end de havde på deres backup. Rigtig førstehjælp leddede dem til Ibas, som derefter reddede 100 % af dataene i løbet af 4 dage.

Så pointen er - uanset hvor meget tid og hvor mange penge en virksomhed bruger på at planlægge, designe, implementere og opretholde sit lagringsmiljø, med den kompleksitet som er i teknologien, og med vidensniveauet som behøves for få det til at fungere, forbliver truslen om tab af data konstant høj.

Ibas og moderselskabet, Kroll Ontrack, er den største, mest erfarne og teknologisk avancerede leverandør af datarekonstruktionsprodukter og tjenester over hele verden. Vi er i stand til at gendanne mistet eller ødelagt data fra alle operativsystemer og typer af lagringsenheder gennem vores gør-det-selv software, remote eller rensrumstjenester og ved brug af de hundredevis af proprietære værktøj og de teknikker vi ejer.