Go to Top

Top 10 gør-det-selv rekonstruktionsfejl

Internettet er en uudtømmelig kilde af gode råd, til både ditten og datten – skal du bage røde brunkager eller koge gule grønlangkål, så findes der step-by-step råd også når det kommer til datarekonstruktion. Forskellen på de røde brunkager og de gule grønlangkål i forhold til datarekonstruktionen er, at der ikke gives mulighed for at prøve igen, såfremt det går galt med datarekonstruktionen. Når det går galt er data tabt, for altid.

De er selvfølgelig mange forskellige scenarier hvor gør-det-selv datarekonstruktionssoftware kan bruges med succes – men det er ikke det jeg anfægter her. Det er mere de metoder og de såkaldte gode råd der gives. Her følger en top ti liste over gør-det –selv fejlagtige råd eller metoder, som vi oftest ser. Og vær så venlig – gør ikke dette derhjemme (eller andre steder, for den sags skyld!

 

10. En typisk gør-det-selv fejl – Når en disk fejler, så tjekker man disken med CHKDSK, men det ødelægger bare data, der efterfølgende kunne blive rekonstrueret.

 

 

 

 

 

9. Typisk RAID 5 fejl – Når en disk fejl i et RAID 5 system, så vil RAID’et fortsat fungere, men det er i ‘degraderet-mode’. De fleste bruger opdager ikke dette, da de aldrig overvåger eller blot efterser RAID’et. Når der så opstår en fejl på yderligere en disk, så fejler RAID’et og nu er det, at brugeren slukker systemet, tager diskene ud af RAID’et og sætter dem tilbage igen. Derpå genstartes RAID’et og det være, at den oprindelige degraderede disk starter op – RAID’et noterer at data på den degraderede disk ikke stemmer overens med paritetsdata fra de andre diske og derfor bygges der nye paritetsdata med gammelt data fra den degraderede disk. Dette kan resultere i, at data der er dage, uger, måneder eller år gammelt bliver overskrevet.

 

 

8.  Krypteret, for altid – Visse eksterne diske krypterer data, som standard, og krypteringsnøglen sidder i en chip, der en del af den interne elektronik i diskkabinettet. Når disse diske fejler, så vil brugerne typisk tage disken ud af kabinettet og indsætte disken i et andet kabinet.  Når brugerne derefter erfarer, at dette ikke foranlediger tilgang til data, så bliver disken til sidst sendt til et datarekonstruktionsfirma. Det hjælper dog ingenting, for det oprindelige kabinet, hvori krypteringschippen sidder er typisk smidt ud!

 

 

 

 

7. Software fejl – Der bliver ofte udført forsøg på at redde data, fra diske med fysiske fejl, med datarekonstruktionssoftware. Nogle brugere vil endda installere datarekonstruktionssoftwaren direkte på det fejlende drev! Dette resultere i, at der opstår yderligere skade på disken og samtidig er der også en risiko for, at den data man forsøger at få tilgang til, bliver overskrevet.

 

 

 

 

6.  Risen klumper – På nettet findes der mange gode råd, til at løse alverdens problemer med. Der findes også mange råd, der ikke hjælper! Et af disse råd er, at når mobiltelefonen har fået fugt (hvad enten grunden til dette er), så skal telefonen placeres i en skål med ris, så fugten forsvinder. Det hjælper ikke – hverken på risen eller telefonen (ej heller Huawei telefoner!). Vi modtager ofte (fugtige) telefoner på vores datarekonstruktionslaboratorium, hvorpå der er ris udvendig som indvendig?

 

 

 

5. Teknologi guruen – De fleste personer har en bekendt, eller et familiemedlem, der er ekspert indenfor alt, der lugter at it. Dette gælder selvfølgelig også i datarekonstruktionsøjemed. Og en harddisk kan da sagtens klare at blive åbnet i et almindeligt (ikke-støvfrit) miljø! Det siger sig selv, at det skal man ikke gøre, for der kommer selvfølgelig støv på harddiskpladerne. Og ja, støvet kan selvfølgelig fjernes med en finger eller to, men fingeraftrykket foranlediger blot yderligere skade på disken. Så hold fingrene væk!

 

 

4Åbne op, lukke i – Mange såkaldte selvlærte datarekonstruktionseksperter, forsøger at åbne en harddisk, i forsøget på at redde data, når uheldet er ude. De skruer de skruer af, de kan se. De skruer de ikke kan se, bliver logisk nok ikke skruet ud. Og som et resultat heraf, kan harddisken ikke åbnes. Derfor forsøger de selvlærte datarekonstruktionseksperter efterfølgende at åbne harddisken, som var den en dåse flået tomater, hvorpå åbnemekanismen er knækket af. Det er ikke godt for hverken harddisk eller data!

 

 

 

3. Du kan ikke fryse mig, jeg er kold indeni! – Endnu et af disse forunderlige internet råd. Kom disken i en fryser et par timer, såfremt den ikke vil starte. Ja, med mindre at man vil lave en harddisk-bowl, for at imponere venner til et lokalt LAN-Party, så opnår men ikke andet, end at tilføje yderligere skade til disken. Kombinationen af kondens og kulde danner vand i diskens indre og så fungerer disken under alle omstændigheder, ikke.

 

 

 

 

2. Fra glemmebogen – For år tilbage, kunne man selv skifte den udvendige del af elektronikken, på en harddisk, i forsøget på af få en fejlende harddisk til at starte op (såfremt det var elektronikken der fejlede). Dette gælder ikke for nutidens diske, så lad være med at forsøge dette. Vi har modtaget diske til rekonstruktion, hvor der medfulgte op til flere forskellige elektronikdele – og så kunne vi så gå i gang med at finde ud af, hvilket der hørte til hvad! Det lyder kryptisk, men vi fik reddet data.

 

 

 

 

1. Øh, skat – har du set, hvor jeg har lagt kabinettet? – Endnu et internet-tip, der blot gør tingene være. Tippet går ud på, at du fra en fejlende disk, blot skal tage datapladerne ud og placere dem i en anden disk. Dette råd er der rigtig mange personer der har fulgt – selvsagt, uden held. Når de så efterfølgende retter henvendelse til os, for at få reddet data, så sender de blot pladerne til os, placeret i en frysepose, med posten. Risikoen for at pladerne bliver yderligere beskadiget er selvfølgelig stor, og uden information om, hvilken type harddisk der er tale om, så kan data ikke reddes.

 

 

 

, , , ,

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *