Hvad gør du, når din harddisk dør?

17. december 2015 af Henrik Andersen

I et tidligere blogindlæg hævdede vi at verden består af 2 typer mennesker: Dem der har haft et disk crash, og dem der kommer til at opleve det!

Det er et faktum at harddiske har begrænset levetid, derfor giver vi konstant råd om, at tage mindst 2 gange backup og opbevare kopierne på flere forskellige steder.

Er ulykken først sket, er de første minutter kritiske!

Desværre sker det ofte at brugeren selv ødelægger mulighederne for at rekonstruere data.

STOP det du er igang med.

Slettet data er ikke «endeligt» slettet før det er skrevet over. Vi kan sammenligne dette med en bog: Teksten er stadig tilgængelig selv om indholdsfortegnelsen er væk. Markere du en fil for slettet, er den reelt ikke slettet – den er bare gjort utilgængelig. Det er først når der er lagret ny data på samme område på disken, at data ikke længere kan genskabes. Hvis du derfor stopper med at bruge enheden, med det samme, ved et problem, reducerer du derfor risikoen for at overskrive data.

Glem SOFTWARE (i dette stadie).

Alle kender nogen som ved meget om data. Det første råd man ofte får er at prøve software. Dermed downloader man ofte softwaren til den aktuelle harddisk og overskriver dermed data. Et andet problem vi ofte ser er at softwaren er skyld i endnu mere skade hvis harddisken har læse-/skriveproblemer.

TÆNK rationelt

Du skal tænke og notere, mens du stadig kan huske hvad der skete. Denne information tvinger dig til at tænke og agere fornuftig (forhåbentligt)! Summen af vigtigheden i denne information vil hjælpe dig med at tage en beslutning omkring hvilken slags løsning du skal vælge.

  • Hvad skete der før havariet?
  • Var der advarsler eller meddelelser?
  • Så, hørte eller lugtede du noget specielt?
  • Hvilken slags enhed arbejder du med og hvor kan du finde den information?
  • Hvad slags data var lagret og hvordan er katalogstrukturen? Hvad er vigtigt?
  • Er tiden til rekonstruktionen af data vigtig?
  • Er der andre som er afhængig af data?

Skaf HJÆLP

Nu er tiden inde til at skaffe hjælp. Du må gerne ringe til venner og bekendte. Du kan også Google efter råd (og risikere at blive mere forvirret end klog). Du vil finde masser af forslag.

Du må gerne ringe til Ibas for at få gratis råd. Hvis det er virksomhedsrelateret data kan du også vurdere om tiden er så vigtig, at du vil ringe til Ibas-teknikerne som er på vagt døgnet rundt.

Hvis du mener du har viden til at prøve at redde data på egen hånd, kan du spørge Ibas om råd, så du får afklaret om enheden har en fysisk fejl eller ej.

Hvis meget står på spil og data har værdi som du ikke kan klare dig uden vil vi anbefale at sende enheden ind til vores laboratorium. På sådan et tidspunkt skal du ikke tage nogen chancer. Du har som oftest kun ét forsøg til at rekonstruere tabte data