Go to Top

Guide: Lev lykkeligt med dit RAID system – Del 2

Vi fortsætter med yderligere 7 gode tips til hvordan du kan lære dig selv at arbejde bedre med dit lagringssystem.

De næste 7 gode tips

  1. Anvend ikke reparationsværktøj på RAID. Fejl på RAID-controllere eller strømforsyning kan forårsage et korrupt filsystem eller at data bliver utilgængeligt. Reparationsværktøj vil skrive til diskene og lave mere skade i den logiske struktur og dermed forringe mulighederne for at redde data.
  2. Vær forsigtig med “default options”.De fleste brugere konfigurerer RAID systemet efter “standard settings”. Men vi har oplevet specialister der ændrer opsætningen, så systemet skal blive mere sikkert, eksempelvis ved at implementere RAID 6. Du skal dog vide hvad dette kan indebære! Hvis der opstår en fejl vil de fleste nemlig ty til almindelige redningsoperationer inkl. restore af defaultoptions. Det vil starte et RAID 5 setup som vil overskrive RAID6 med et dertil hørende datatab.
  3. Power off!Hvis data bliver væk ved utilsigtet sletning af data, så sluk for strømmen! Denne “nødprocedure” er nødvendig fordi den traditionelle slukkefunktion kan overskrive den information vi har brug for, for at finde de slettede filer. Det samme gælder hvis du hører mistænkelige lyde. Nu er målet at reducere yderligere  skader ved at læse-/skrivehovedet fortsætter med at grave sig ned i magnetskiverne.
  4. Backup… for guds skyld! Planlægger du opdatering af dit system skal du sørge for at tage en backup først. Du ved aldrig hvad der kan ske, og mister du data kan disse erstattes ved at restore backup.
  5. Hvordan restore backup?Undgå restore af backup direkte på det system hvor datatabet opstod. Hvis operationen mislykkes eller backup ikke er opdateret vil du overskrive det eneste kildedata som kan bruges til at gendanne dataene.
  6. Teknisk support fra producenter. Det er almindeligt at have support adgang fra producenten hvis du har et problem med dit RAID system. Specielt hvis du har komplicerede systemer. Husk at målet for supportpersonen ALTID vil være at få systemet op at køre igen, ikke at rekonstruere data. Får du besøg af onsite support vil de bytte diske og konfigurere systemet så det fungerer igen. Fortæl tidlig i processen at du har data som SKAL rekonstrueres. Det er lidt ærgerligt at have et system som virker uden at have mulighed for at hente det data der mangler.
  7. Krisehjælp – trin for trin ved RAID havari
  • Har jeg mistet data?
  • Er data værdifuldt og kritisk?
  • Har jeg backup?
  • Hvad betyder datatabet økonomisk?

Svarene du giver vil kunne være afgørende for hvilken slags førstehjælp du har brug for. Ofte får du kun en chance for at få reddet dataene og for at få systemet op og køre igen.

Copyright: Tim Reckmann/pixelio.de

, , ,

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *