Ibas annoncerer avanceret datasletningsprodukt: - Lancering af markedets kraftigste degausser
Ibas lancerer nu den kraftigste og mest moderne degausser på markedet. Den nye version skal imødegå markedets stigende behov for sikker datasletning af de magnetiske lagringsmedier der benyttes i dag, og samtidig være klar til næste generation af lagringsenheder.
Ibas' Degausser DG.02 er tilpasset morgendagens magnetiske lagringsenheder, og erstatter den hidtidige model DG.01. Degausseren giver kunder mulighed for at slette data på en hurtig og sikker måde, også på lagringsenheder der på grund af fysiske skader ikke kan slettes med software. Degausseren sletter effektivt data på magnetiske lagringsenheder ved at udsætte enheden for et kraftigt magnetisk felt, der sletter alle data lagret på mediet. Ved hjælp af DC-strøm kan DG.02 generere et kolossalt magnetisk felt (11.500 gauss). Betjening af maskinen er simpel og effektiv - fire sekunder er alt hvad man behøver for at slette data sikkert. Prisen på DG.02 er DKK 130.200,- (ekskl. moms)
Genbrug af lagringsmedier
Den nye version er ikke blot designet til at slette harddiske, men også til
at slette andre magnetiske lagringsenheder som bånd, disketter, VHS og Zip
kassetter. Selvom mange lagringsenheder kan genbruges efter degaussing, er
dette ikke tilfældet for harddiske, da "servo" og "maintenance"
informationer er lagret magnetisk, og disse er afgørende for anvendelsen af
harddisken. For både at gennemføre en sikker datasletning og efterfølgende
genbruge harddisken, skal man anvende Ibas' professionelle software til
datasletning; ExpertEraser.
Sikker datasletning - din bedste løsning
Der er stadig stigende fokus på uprofessionel og sløset håndtering af
kasseret computerudstyr, blandt andet på grund af at en række virksomheder
og organisationer har ladet stærkt fortroligt materiale komme i de forkerte
hænder, ved ikke at have foretaget en sikker datasletning førend de
afhændede computerudstyret. Den gængse fejl som mange begår er at nøjes med
at formatere harddiskene og efterfølgende antage at data er slettet. Denne
procedure svarer i virkeligheden til at rive indholdsfortegnelsen ud af en
bog; alle de resterende sider er stadig intakte. Sletning af informationer
på moderne harddiske - med deres komplekse filsystem og struktur - er en
kompliceret procedure. Formatering, partitionering og slettekommandoer
sletter ikke informationerne der er lagret på harddisken. Disse kommandoer
ændre derimod blot strukturen på harddisken, og lader størstedelen af data
intakt, således at hvem som helst - med let tilgængeligt software-værktøjer
- kan rekonstruere data.
I Danmark er det jf. "Lov om behandling af personoplysninger" påkrævet at
sikre mod at data indeholdende personoplysninger kommer til uvedkommendes
kendskab (§41, stk. 3).
Mere information fra:
Ibas Danmark, H. P. Christensensvej 1, 3000 Helsingør
Tlf: +45-70 22 34 00,
Om Ibas Danmark
Ibas Danmark ejes af den norske virksomhed Ibas AS (etableret i 1978),
der er et af verdens førende selskaber inden for datarekonstruktion,
datasletning og dataefterforskning. Ibas AS er registreret på Oslo Børs
(ticker: IBAS) og virksomhedens hovedkontor ligger ved Oslo. Ibas er
repræsenteret verden over gennem et netværk af datterselskaber,
distributører og partnere.